tirsdag den 13. november 2007

Birgits æblekage opskrifter

VÆRLØSEÆBLEKAGE - Plantagekagen. - Den skal bare smages!
Serveret på beboermøder i min andelsboligforening ”Nørgaards Plantage”.

225 g sukker Tilbehør: Evt. flødeskum eller creme fraiche
225 g margarine
225 g mel
3 hele æg
1½ tsk. bagepulver
3 tsk. vanillesukker
2 store madæbler
100 g rosiner
50 g mandler + perlesukker
evt. 3 spsk. rom eller romessens, som rosinerne skal ligge og trække i.

Sukker og margarine røres, æggene røres i, et ad gangen. Mel, bagepulver og vanillesukker vendes i dejen. Godt halvdelen af dejen fordeles i en springform, æblerne og rosinerne spredes over dejen, resten af dejen fordeles hen over. Dejen behøver ikke at dække, da den spredes under bagningen.
Der drysses med mandler i skiver og perlesukker og kagen bages i en forvarmet ovn ved 175° på nederste rille i ca. 1 time.


ÆBLEKAGE MED HAVREGRYN: Serveret mange gange ved søskendejuleklip hos mig.

1 kg æbler Tilbehør: Flødeskum eller creme fraiche.
100 g havregryn
100 g (kold) margarine
100 g sukker
evt. 1 tsk. kanel og 2-3 spsk. sukker

Æblerne skrælles og skæres i både, der lægges i et smurt ovnfast fad. Æblerne drysses evt. med sukker og kanel. Margarinen smuldres i havregrynene, og sukkeret blandes i. Dejen fordeles over æblerne. - Bages i en 200 gr. varm ovn på den midterste rille ca. 40 min. Æblekagen serveres medens den endnu er lun.



BENTES BAGTE ÆBLEKAGE (6 personer). (Bente fra Nørgaards Plantage)

Æblemos af ca. 1 kg æbler (med sukker og vanilje)

Dej: 1 æg 50 g nøddekerner, hakkede
125 g sukker (1½ dl) 100 g margarine, smeltet og afkølet
12 tvebakker (let knuste) Tilbehør: Flødeskum

Æg og sukker piskes godt. De øvrige ingredienser til dejen røres i. Æblegrøden lægges i bunden af et ovnfast fad og dejen hældes over. Sættes i kold eller forvarmet ovn ved ca. 175 gr. i 20-30 min. Serveres lun.


MOR KARENS ÆBLEKAGE.

3-4 æbler 3 æggeblommer
125 g smør 3 æggehvider
125 g sukker hakkede mandler

Æblestykker i både el. lign lægges i et ildfast fad. Sukker og smør røres godt, derefter røres æggeblommerne i. De stiftpiskede hvider blandes i sammen med en håndfuld hakkede mandler. Massen spredes ud over æblerne og bages ved 175 gr. i 45 minutter. Serveres lun med koldt flødeskum.

KAJS LÆKRE ÆBLEKAGE til 4 personer
Serveret med succes på beboermøde i Nørgårds Plantage den 23.9.2007
ca. 8 æbler
100 g mandler
kanel

Smuldre-dej:
150 g sukker
150 g mel
150 g smør

I et smurt fad fordeles de skiveskårne æbler (med skræl på). Grofthakkede mandler hældes over.
Det hele får et drys kanel.
Dejen smuldres sammen og lægges hen over æblerne. Kagen bages ca. 45 min. ved 200°.
Flødeskum eller creme fraiche serveres til.

Da kagen smager godt både varm og kold, tilråder Kaj at lave en dobbelt portion. Så er der også lidt godt til anden-dagen.